Inspiration og fordybelse på højskolen
Højskolen er et rum for fordybelse, inspiration og nærvær. Du vil blive forundret over, hvor meget du kan nå på bare én eller to uger på højskole. Mange bruger et kort højskolekursus som en inspiration i arbejdslivet, som et pusterum i uddannelsen, som en aktiv sommerferie eller som en chance for at møde nye mennesker og udvide netværket. Og der er over 150 fag og emner at blive inspireret af.
Læs mere om fag og emner
Længden på opholdet
Korte højskolekurser varer typisk 1 til 2 uger, mens nogle kurser varer længere. Mange af kurserne ligger i sommerferien, men der er korte kurser hele året rundt.
Korte kurser for alle
Alle kan deltage på et kort kursus, for der er mange mange forskellige kurser at vælge imellem. Du kan fordybe dig i dine interesser, møde nye mennesker eller opleve verden sammen med andre. Nogle kurser henvender sig specifikt til forældre med børn eller seniorer, mens andre er åbne for alle interesserede voksne.
Læs mere om de forskellige kursustyper
Se 2 forskellige film om korte højskolekurser