På Idrætshøjskolen Aarhus kan du dyrke dine interesser, udfordre eksisterende egenskaber og tilegne dig nye i trygge rammer. Du kommer på en rejse, hvor du udvider din horisont og bevæger dig både fysisk, mentalt og socialt gennem idræt, sport, musik og kultur.
Af sport kan du hos os dyrke boldspil, fitness, dans, gymnastik, outdoor og meget mere.
Om skolen
Idrætshøjskolen Aarhus
På Idrætshøjskolen Aarhus byder vi på en verden af idræt, musik og kultur, hvor du kan dyrke dine interesser, teste dine grænser, udvide din horisont og leve livet i et fællesskab, som du sandsynligvis aldrig kommer til at opleve igen.
Musikken spiller i øvrigt en væsentlig rolle på vores idrætshøjskole, og vil du ved siden af idrætten udvikle dine musiske kunnen eller starte helt fra bunden, har du rig mulighed for ved siden af sporten at vælge musiske fag; sangskrivning, kor, stemmetræning, band, guitar og klaverundervisning. Uanset om du er erfaren eller helt nybegynder.
Vores kernefag
Boldspil
Fitness
Fodbold
Håndbold
Idræt og sport
Outdoor
Skisport
Volleyball og beachvolley
Dans
Musik
Fag og emner
Idrætsfag eller Akademi
Du sammensætter og tilpasser selv dit skema efter dine egne ønsker og interesser.
Du vælger, om du vil være elev på et af vores akademier eller være elev med to idrætsfag.
- Vælger du et af vores akademier - fodbold eller håndbold - vil du have fuld fokuseret undervisning i dette fag fire gange om ugen. Du får dermed mulighed for at fordybe dig i din interesse.
- Vælger du at have to idrætsfag, sammensætter du selv en kombination af et idrætsfag A og et idrætsfag B. Begge fag træner du to gange om ugen.
Læs hvilke idrætsfag du kan vælge her.
Herudover vælger du:
Du har også mulighed for at vælge mellem en stribe tilbudsfag.
Leg med kombinationerne og sammensætte dit skema her.
Praktiske informationer
På højskole i storbyen ved vandet, skoven og stranden
På IHÅ råder vi over nogle af Danmarks bedste idrætsfaciliteter, som sikrer, at du får de perfekte træningsforhold hele året rundt, uanset hvilke fag du vælger. Vi ligger i idrætsanlægget Vejlby-Risskov Centret, der bl.a. består af idrætshaller, svømmehal, kunstgræsbane, spring- og motorikhal, squash- og tennishal samt udendørs tennis-, fodbold- og beachvolleybaner. Derudover råder vi over vores eget multihus med dansesal og fitnesssal.
Og så har vi praktisk talt skov, vand, strand og storby lige i baghaven. I gå-afstand finder du Riis Skov, hvor der også er tilgang til havet og stranden. Med et lille kvarter på cykel rammer du Aarhus midtby, hvor du får alt, hvad en storby byder på af kultur- og samfundsliv, hvilket vi udnytter til fulde.
Vil du vide mere, så send os en mail på ihaa@ihaarhus.dk eller ring til os på 8621 3800 - Du er altid velkommen til at besøge os og få en rundvisning!