Siden 1844 har vi været leverandør af fællesskaber og dannelse, viden og dygtiggørelse, nye venskaber og netværk, oplevelser, fordybelse og levende kultur. Vi er Danmarks første og verdens ældste højskole - dengang som nu inspireret af Grundtvigs tanker.
Om skolen
Selvforsyning | Musik | Design | Journalistik | Politik | Litteratur | Tekstil
Samfundet siger, du skal finde dig noget at leve af. Vi giver dig noget at leve for. Rødding Højskole er derfor et frirum, hvor det ikke handler om kompetencer og karakterer, men om at være menneske og få styrken til at være det - i fællesskab med andre.
På Rødding Højskole kan du forfølge alt det, du brænder for eller drømmer om. Men vi udfordrer dig, så du bliver bedre til at flytte dig og turde noget nyt.
Læs om livet på højskolen
Et ophold har to rejser: En fællestur for hele holdet og en hovedfagstur, hvor man er afsted med sit hovedfag.
Vores kernefag
Bæredygtighed og økologi
Have
Design
Forberedelse til Kunst/kreative uddannelser
Tekstil
Forberedelse til Journalisthøjskole og andre medieskoler
Journalistik
Politik
Litteratur
Musik
Fag og emner
Vil du lave mere selv og lære om selvforsyning? Elsker du musik, og vil du gerne spille i band? Er du kreativ, og tænker du på at uddanne dig i design eller arbejde med tekstil? Drømmer du om at blive morgendagens journalist? Tænder du på politik og debat? Elsker du at give livet mening gennem litteratur og kunst? Eller har du bare lyst til at blive klogere på dig selv, dine medmennekser og verden omkring dig?
På Rødding Højskole møder du et hold engagerede, fagligt kompetente lærere, der brænder for deres fag. Du vælger ét af hovedfagene
Med udgangspunkt i hovedfaget sammensætter du dit eget skema. Vælg op til otte fag blandt mere end 40 sidefag. Forstærk dine færdigheder, forfølg dine interesser - eller styrk din nysgerrighed ved at afprøve ny viden og opdage ukendte muligheder.
Se sidefag
+ morgensang, foredrag, debat, koncerter, caféaftener, temauge og fester!
Praktiske informationer
# / Hjemlighed
Vi er et sted, hvor lærerne bor på eller ved skolen for at skabe den hjemlighed og det fællesskab, der er nerven på højskolen. Vi har et køkken med dedikerede medarbejdere, der brænder for at lave spændende mad - sundt, grønt og så vidt muligt økologisk.
# / Rammerne
Skolens bygninger er fyldt med stemning og sjæl, hvor den gamle stald og lade med kornsiloer og høloft er blevet ombygget til et unikt undervisningsmiljø med auditorium, mødeøer og gangbro samt kreative lokaler.
# / Levende kultur
Vi er et lokalt kulturcenter med over 175 årlige foredrag, koncerter og debatter, hvor foredragsholdere, musikere, kunstnere, politikere og samfundsdebattører fra hele landet indtager talerstol og scene.
# / Beliggenhed
Skolen ligger i hjertet af Sønderjylland med Vadehavets natur og Danmarks historiske højdepunkter lige udenfor gårdspladsen. I byen har vi svømmehal, fitnesscenter, to biografer og kun et kvarters kørsel til Vejen Station, hvorfra der er direkte tog til København og Aarhus.
Læs mere om Rødding Højskole her.