Askov Højskole er for dig, der vil udvikle dig, lære dig selv bedre at kende, få venskaber for livet og dyrke en ny eller spirende interesse. På Askov Højskole specialiserer vi os i at skabe, studere og opleve de gode fortællinger, hvad end de formidles på papir, det store lærred, i radioen, på YouTube eller i virtuelle verdener.
Om skolen
På Askov Højskole har vi trygge og inspirerende omgivelser. Fordybelse i fagligheden og meningen med livet. Det er dygtiggørelse og dannelse i ét. Her samles mennesker med nysgerrighed for hinanden, og sådan har det været lige siden, vi blev grundlagt i 1865.
På Askov Højskole har vi en lang tradition for at forme fortællere, der igennem deres fagområde formår at skabe og formidle de gode historier. Den tradition sikrer vi, ved at guide og støtte hver enkelt elev. Din opgave er at komme med din nysgerrighed og lyst til at lære nyt. Her er læring også er andet end det, der står i bøgerne. Det må gerne være nørdet og eksperimenterende - og allerhelst originalt. Her er rum til at fejle og til at prøve igen. Sådan udvikler vi os nemlig som mennesker. Og det vil vi gerne støtte dig i.
Med et ophold på Askov Højskole starter du et nyt og spændende kapitel i dit liv. Du får nye venner, mulighed for at opdage nye interesser og en unik chance for at dyrke en spirende interesse. Du lærer dig selv bedre at kende, din rummelighed bliver større og du får utallige skønne minder med i bagagen. Dit liv vil være forandret for altid. Du finder dig selv og du bliver klar til næste kapitel af dit liv.
Vores kernefag
Animation
Film
Forberedelse til Journalisthøjskole og andre medieskoler
Journalistik
Spiludvikling
Video
Dansk som 2. sprog
Fortællinger
Litteratur
Sprog
Fag og emner
Lange ophold
Journalistik – Du får viden om journalistiske grundprincipper og redskaberne til at vinkle og formidle den gode historie.
Litteratur – Du får redskaberne til at skrive og forstå tekster. Gennem kritik og kritisk sans bliver du en bedre læser og dermed en bedre forfatter.
Filmproduktion – Du lærer filmproduktionens mange faser. Alt fra manuskript til colorgrading og eksport.
Game Design – Du får nogle solide redskaber til at udtænke nye spilverdener og omsætte ideerne til konkrete spil.
Bæredygtig Teknologi – Du får nutidens viden og redskaber til at forstå og eksperimentere med teknologi i et bæredygtigt perspektiv.
Dansk Sprog og Kultur – Du får redskaberne til at udvikle dig sprogligt og et unikt indblik i dansk kultur.
Ud over linjefag har du også fællesfag og valgfag.
Det prøveforberedende forløb
På fire uger bliver du fortrolig med de forventninger og krav journalistuddannelserne har til dig ved de årlige optagelsesprøver. Du lærer om skriveteknik, paratviden, sprogkorrekthed og grammatik. Vi arbejder med dit journalistiske potentiale og du får kendskab til forskellige journalistiske metoder.
Korte kurser
Vi har korte kurser hele året. Se alle de korte kurser her.
Praktiske informationer
Beliggenhed
Askov Højskole ligger i Askov ved Vejen, som ligger mellem Kolding og Esbjerg. Det tager kun 2,5 time at komme til Askov fra København.
Værelser
Højskolens elever har selvstændige elevfløje. Du vælger selv, om du vil bo på dobbelt- eller enkeltværelse, og du kommer til at dele bad/toilet med andre elever.
Faciliteter
På Askov Højskole finder du Danmarks største privatejede bibliotek, fitnesslokale, gymnastiksal, musikrum, et helt fantastisk parkanlæg og meget mere.
Mad
På Askov Højskole kan du forvente at få energirigtig og frisk mad, som er tilpasset årstiderne. Køkkenet har Det Økologiske Spisemærke i bronze, derfor kan du være sikker på, at mellem 30-60 % af føde- og drikkevarerne er økologiske.
Lærerne
Hvert linjefag har en linjefagslærer, og den person bliver din primære lærer under dit ophold. Mød lærerne her.
Hverdagen
Dit højskoleliv fyldes med fordybelse i linjefagene, kreative og fysiske aktiviteter, fællessang, valgfag, morgensamlinger, aftenaktiviteter og meget mere. Du får danske og internationale venner, da skolen også optager elever fra andre lande. Kunne du tænke dig at få et mere detaljeret indblik i hverdagen? Så følg med på Askov Højskoles Instagram.