Nordfyns Højskole

Nordfyns Højskole er en smeltedigel af kultur og livsbekræftelse. Skolen er en almen højskole med rødder i både det Grundtvigske og Japan. Vi har fokus på muligheden for at skabe, udvikle og opdage forandring i fællesskab med andre. Nordfyns er venskaber og fællesskaber. Det er mangfoldighed, undren, eksperimenter, nærvær og latter.

Om skolen

Når vi ikke skal bekymre os om vores egen værdi, kan vi bruge friheden på at være noget for andre.

Der er en særlig stemning og ro, når du befinder dig på Nordfyns Højskole. Vi kalder Nordfyns Højskole en 'slow world', fordi vi, i en verden præget af stress, frygt for at spilde tiden og for at gå glip af ting, værdsætter nærværet. Muligheden for at fordybes i samtale, bruge tid på at fundere og reflektere, være bevidste om os selv, vores omgivelser og relationer. Alle har mulighed for at være nysgerrige, at lege og at tage ansvar for balancen i sig selv, i hinanden, på Kloden og i Verden.

På Nordfyns Højskole bliver du en del af et mangfoldigt, internationalt miljø med fokus på ligeværdighed og mødet mellem mennesker på tværs af nationalitet  kultur, social baggrund og funktionsniveau etc.

Mød vores medarbejdere

Tilmeld dig et langt ophold hos os

Book en rundvisning

Kontakt os


Vores kernefag

Bæredygtighed og økologi
Natur og Miljø
International linie (undervisningssprog: engelsk)
Kommunikation
Politik
Projektledelse
Rejser (over 2 uger)
Samfund
Kajak og kano
Psykologi

Fag og emner

På vores lange ophold har du muligheden for at sammensætte dit eget skema af henholdsvis hovedfag (A- og B-fag) og valgfag (C- og D-fag).  Tilgangen i undervisningen er legende, undersøgende og drives af lyst. Alle vores undervisere er passionerede og engagerede i lige præcis det, de underviser i, men den gode undervisning opstår i samspillet med lige så nysgerrige og engagerede elever.

Du skal vælge et A- og B-fag før du kommer på skolen, hvor du bliver præsenteret for og vælger dine valgfag.

A-fag

WorldCampNordfyn: Globalt medborgerskab og kulturudveksling gennem debat og dialog

Menneske og Læring: Fokus på bl.a. læring og psykologi.

Climate Action: Udforsk, forstå og debatter klimakrisen

SPORT: Prøv kræfter med forskellige discipliner i et stærkt fællesskab

B-fag

Global Outlook: Udvidet udsyn og dybere forståelse af verden omkring os

Personal Leadership: Personlig forståelse og ledelse

Natur og Kajak: Kom med back to nature og prøv kræfter med kajak

Praktisk Bæredygtighed: Nye veje till byggeri, livsførelse og madproduktion

CultureXpress: Kreativ udfoldelse, perfomance og musik


Praktiske informationer

Nordfyns Højskole er måske Danmarks hyggeligste højskole

Nordfyns Højskole er en hyggelig højskole beliggende i landsbyen Harritslev uden for Bogense på Fyn. Du kommer nemt til skolen kun 30 min fra Odense. Skolen har til huse i den tidligere landsbyskole fra 1914. Her fra har skolen bredt sig til de omkringliggende ældre huse og nye bygninger, der blandt andet huser elevværelser. På den måde fremstår skolen som en lille landsby med sine forskellige, krogede og mangfoldige bygninger. 

Vi lægger stor vægt på elevernes indflydelse og når man bevæger sig rundt på skolen vil man opdage spor og tilføjelser til bygninger, kunst og kulturen fra tidligere elever.

Udover en hyggelig spisesal, samlingssal og elevværelser har skolen en gymnastiksal, smykkeværksted, musiklokale og den dejligste køkkenhave. Bag skolen er der en multibane, volleybane, fodboldbane og hvis du går på opdagelse finder du skolens to bål og shelterpladser

Skoletype

Bred almen højskole

Priser

Dobbeltværelse med bad på gangen: 1650 kr. pr. uge

Dobbeltværelse med eget bad: 1950 kr. pr. uge

Enkeltværelse: 1950 kr. pr. uge

Der er mulighed for at søge støtte til dit ophold. Kontakt os gerne for at høre om dine muligheder på kontor@nordfyns.nu

Information om elevpladser

Elevpladser: 75

Vi har plads til ca. 75 elever.

Du kan vælge enten at bo på dobbeltværelse eller enkeltværelse. 

Vi er en rummelig højskole med elever fra hele verden, forskellig social og kulturel baggrund og forskellige kognitive niveau

Rejser

Formålet med alle vores rejser er at skabe en dybere forståelse for verden vi er en del af. Fokus er kulturmødet gennem fire indgangsvinkler; brændpunktet, det velkendte med nye øjne, natur og aktivitet og livsduelighed. Læs mere om vores studieture.

Kost

Vores køkken går meget op i økologi og bæredygtighed, og laver varieret lækker mad med sæsonens råvarer.

Er du allergiker, vegetar eller andet bliver der selvfølgelig også lavet mad som du kan spise.

Handicapfaciliteter

Livslinien er særligt velegnet for udviklingshæmmede. Der er kørestolsramper ved indgangene.

Kontakt højskolen

Nordfyns Højskole
Fælledvej 11
5400 Bogense

Telefon: 64 81 32 80
kontor@nordfyns.nu
Forstander: Babak Fadavi Kornerup