Silkeborg Højskole

På Silkeborg højskole handler det ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen. Hovedfag: Kunst, Politik & Debat, Keramik, Idræt & Vandsport, Friluftsliv, Musik, Change Makers + mere end 40 valgfag. Vi rejser til Norge, Ghana, Balkan, USA, Nepal, Kenya, Canada, Colombia, Indien, Israel/Palæstina og på forskellige eventyr i Danmark.

Om skolen

Her handler det ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen

Et ophold på Silkeborg Højskole kan være din vej til nye oplevelser, venner, indsigt og viden, der gør din verden større og dine rødder dybe.

Du vil blive forundret og udfordret og opleve, at din indsats tæller; du kan flytte noget og rykke dig selv sammen med andre. Du kan forfølge det, du allerede brænder for, eller du kan kaste dig ud i noget, du aldrig har prøvet før.

Du opdager, hvem du selv er gennem mødet med andre; det fremmede og det anderledes. Det handler altså om at blive til nogen, inden du kan blive til noget.

Højskoleliv og faglighed

Vælg et hovedfag, to eksistensfag, 3-5 valgfag, og oplev højskolelivet, når det er bedst – med fordybelse, udfordringer, leg, sang, samvær og alt det midt imellem. 

Rejs med os

At opleve verden er en del af højskoledannelsen hos os. Vi mener, at man er nødt til at se og mærke naturen, fremmede kulturer og uretfærdigheden i verden for at forstå den.

Vi rejser til NorgeGhana, BalkanMemphis/New OrleansNepalKenyaNorgeCanada, Colombia, IndienIsrael/Palæstina – og på hhv. Sejlertogt i danske farvande, Folkemødet og gastronomisk opdagelsesrejse i Danmark. 


Vores kernefag

Friluftsliv
Idræt og sport
Kajak og kano
Svømning
Vandsport
Kunst
Musik
Politik
Rejser (over 2 uger)
Religion

Fag og emner

Er dine drømme akkompagneret af et musikalsk lydspor, og nynner du de fleste af dine vågne timer? Tænder du på politik og debat? Sover du bedst under åben himmel og med dit yndlingsfriluftsgear inden for rækkevidde? Tænker du i kunstneriske billeder, og ser du verden i farver? Vil du realisere dine ideer i keramik? Er idræt og bevægelse lige så vigtigt for dig som at trække vejret? Har du ambitioner om at skabe forandring i verden gennem konkrete aktivititeter og samtidig blive klogere på andre kulturer? Vil du skabe brugskunst og taktile udtryk i keramik?

...Eller vil du bare prøve noget nyt?

Hovedfag

Sammen med 130 elever fra både Danmark og udlandet møder du hver dag engagerede undervisere på bl.a. hovedfagene:

Eksistensfag

Derudover kan du vælge mellem mere end 40 eksistens- og valgfag

Eksistensfagene behandler livets store spørgsmål. Bliv klogere på verden og din plads i den, når vi kigger filosofiens, sociologiens og æstetikkens store tænkere over skuldrene. 

Valgfag

På valgfagene kan du udfolde dine mere praktiske sider i fag som adventure race, keramik, skrivekunst, ølbrygning og kajak.


Praktiske informationer

Silkeborg Højskole råder over lækre, veludstyrede faciliteter til alle alle vores fagområder.

Musik: Et veludstyret musikhus med lydstudier, kontrolrum og musiksal foruden øvelokaler.

Keramik: To veludstyrede keramikværksteder, 16 elektriske drejebænke, alt i redskaber, glasurafdeling, to keramikovne og tre rakuovne.

Kunst: Stort kunstværksted og atelier.

Friluftsliv: Stor bæredygtige friluftsbygning, naturplads med et stort bålhus og shelter, kajakker og kanoer.

Idræt og vandsport: Svømmehal, idrætshal og fitnesslokale samt udendørs dobbelt beach volley bane og mountainbikes.

Politik og debat samt Change Makers: Dejlige undervisningslokaler til samtale og diskussion. Begge fag gør meget brug af ekskursioner og oplevelser ude af huset.

På højskole i Søhøjlandet

Silkeborg Højskole er placeret i Det midtjyske Søhøjland mellem bakker og skov lige ned til Silkeborg Langsø, og du får rig mulighed for at udforske naturen i Søhøjlandet både til lands og til vands. Her kan du padle, gå eller cykle lige ind i den vidtstrakte natur, eller du kan på 15 minutter nå Silkeborgs centrum med forretninger, tog- og busforbindelser og massevis af kulturtilbud.

Book en rundvisning


Skoletype

Bred almen højskole

Priser

Beregn din pris på vores hjemmeside.

 

 

Information om elevpladser

Elevpladser: 128

https://silkeborghojskole.dk/ 

Rejser

I 2023 rejser vi til NorgeGhana, BalkanMemphis / New Orleans og Nepal.

I 2024 går rejserne til KenyaNorgeCanadaFolkemødetColombia, IndienIsrael/palæstina og på gastronomisk opdagelsesrejse i Danmark.

Kost

Vi har fokus på grøn kost og følger de officielle kostråd og nøglehulsmærket.

Muligt at vælge vegetarisk eller vegansk kost.

 


 

Handicapfaciliteter

  • Handicapvenlig indretning
  • Kørestol kan komme frem overalt.
  • Op til fire elevpladser (to værelser) med handicaptoilet og -bad
  • Elevator.

Kontakt højskolen

Silkeborg Højskole
Platanvej 12
8600 Silkeborg

Telefon: 86 82 29 33
info@silkeborghojskole.dk
Forstander: Claus Staal