På Vejle Idrætshøjskole udfordrer du dig selv og din personlige udvikling.
Du kan vælge fag på kryds og tværs eller fordybe dig inden for OUTDOOR, FITNESS, BOLDSPIL, ENDURANCE, MINDEDNESS.
Du kan også snuse til studieretninger inden for JOURNALISTIK, PSYKOLOGI, SUNDHED og PÆDAGOGIK eller forberede dig til optagelsesprøven hos POLITIET.
Om skolen
Udlev drømmen
Lysten, nysgerrigheden og glæden ved idræt er det fælles samlingspunkt, hvis du vil prøve et af vores sommerkurser eller lange højskolekurser.
Vejle Idrætshøjskole udbyder idrætsfag indenfor de overordnede pakker; Outdoor/adventure, Fitness, Boldspil, Endurance, Mindedness.
Idræt, personlig udvikling og faglige kompetencer
Gennem idrætten udvikler du dine personlige og sociale kompetencer. Men personlig udvikling er andet og mere end idræt, derfor lægger vi også vægt på musiske, kreative og andre alment udviklende fag.
I flere af vores idrætsfag kan du desuden tage en leder-/træner-/instruktøruddannelse eller tage fx kajak-, klatrecertifikater, som giver dig mulighed for at dyrke dine interesser på egen hånd i din fritid.
På Vejle Idrætshøjskole har du også mulighed for at vælge fag, der forbedrer dine faglige kompetencer. Du får lov at snuse til mulige interessante studie- og karriereretninger inden for sundhed, psykologi og pædagogik, så du mærker din motivation og tilegner dig viden, som kan gøre starten på studiet lettere.
Dertil kommer vores forberedelseslinjer, hvor du kan forbedre dine chancer for at blive optaget ved Politiet eller på Journaliststudiet.
Vores kernefag
Adventure
Fitness
Fodbold
Forberedelse til Politiuddannelse
Outdoor
Styrketræning
Forberedelse til Journalisthøjskole og andre medieskoler
Journalistik
Psykologi
Yoga
Fag og emner
Sammensæt dit skema
Outdoor/adventure - Adventure 360, Adventurerace, Toughest, Havkajak, YoSurf'n'Climb, Friluftsliv, MTB, OCR, klatring
Boldspil - Håndbold, Basket, Fodbold, Futsal, Volley, Multisport, Badminton
Fitness - Fitness 360, Indoor cycling, Cardio Attack, Yoga, Crossfitness, Functional Training, Bootcamp, COPS, Step, Holdtræning, Dance, Styrketræning, Fitnessinstruktør, Ernæring & forbrænding, Test & Træning
Endurance - Trailløb, Distanceløb, Triatlon, Mountainbike, Toughest, Idrætspsykologi
Mindedness - Yoga, Body & mind, Functional training, Personlig power, Psykologi

SÆRLIGE FORBEREDELSESLINJER
Politi - Du afklarer din drøm om at blive en del af politiet og du forbereder dig grundigt til optagelsesprøven på politiskolen.
Sportsjournalistik - Du kombinerer journalistik og idræt. Du afprøver dig selv og forbereder dig til optagelsesprøven på journaliststudiet.
Sundhed, Psykologi eller Pædagogik - Du tilegner dig viden og kompetencer, samt afklarer din motivation og forbereder dig til et relevant studie.

HØJSKOLEFAG
Dit skema består også af morgensamling, et ugentligt foredrag og fælles højskolefag, hvor vi sætter fokus på personlig udvikling, samfund og demokrati.
Praktiske informationer
Beliggenhed: Midt i Danmark
Man kan hurtigt komme til Vejle Idrætshøjskole fra de fleste steder i Danmark. Skolen ligger tæt ved både motorvej og offentlig transport.
Vi bor i et af landets smukkeste naturområder, midt i skoven og alligevel kun 3 km fra Vejle by med shoppinggade, musikteatret, biografer, caféer og diskoteker. Du kan gå, cykle eller løbe gennem Nørreskovens bakker lige ned til Vejle Fjord.
Lærerne på Vejle Idrætshøjskole har alle teoretisk og praktisk specialviden inden for deres fagområde. De har valgt at bruge deres kompetencer her, fordi de er interesseret i dig som elev eller kursist.
Skolens kurser varierer i længde fra 16 uger til 43 uger.
Vejle Idrætshøjskoles faciliteter tæller blandt andet en kunstgræsbane til brug året rundt, unikke klorfri udendørs opvarme svømme- og vandtræningsfaciliteter, spejlsale til dans/aerobic m.m., to sportshaller, spinninglokale, musiklokale, OCR-bane, beachvolleybaner, mountainbike trail, indendørs og udendørs klatrevæg, outdoor fitnessstativ, streetbasketbane, discgolfbane, sauna, et fitnesscenter og et testcenter, som ofte bruges i undervisningen.
Hvis du er interesseret i at se mere, kan du også bestille en rundvisning.