Internationale elever

Kenya, Japan, Island, Polen eller Canada. Rigtig mange højskoler har elever fra andre lande end Danmark. Mange kommer fra nordiske lande, men resten af verden er også repræsenteret.

Internationale elever på højskole

Mange danske højskoler har et internationalt miljø med elever fra hele verden. Hvert år kommer unge og voksne fra blandt andet Kenya, Japan, Island, Polen, Canada og mange andre lande for at opleve det danske højskoleliv.

Internationale elever bidrager med nye perspektiver, kulturer og erfaringer, som bliver en naturlig del af fællesskabet på højskolen.

Visit our English website

Højskoler med undervisning på engelsk

Dansk er hovedsproget på de fleste højskoler, men flere højskoler tilbyder fag og undervisning på engelsk.

Der findes også højskoler, hvor engelsk er det primære undervisningssprog, hvilket gør det lettere for internationale elever at deltage aktivt i undervisningen og fællesskabet.

Se liste over højskoler, der har fag på engelsk / See a list of folk high schools that offer courses in English. 

Internationale fællesskaber på højskolen

Når danske og internationale elever bor, lærer og lever sammen, opstår der møder på tværs af sprog, kulturer og erfaringer.

For mange elever er det internationale miljø en vigtig del af højskoleoplevelsen. Det giver mulighed for at skabe venskaber på tværs af landegrænser og få et globalt perspektiv på både samfund, kultur og hverdagsliv.

Stipendium til elever fra Grønland og Færøerne

Elever fra Danmark, Grønland og Færøerne kan søge Rigsfællesskabets højskolestipendium.

Stipendiet kan søges til højskoleophold på mindst 12 uger på folkehøjskoler i Danmark, Grønland eller på Færøerne og har til formål at styrke fællesskabet i Rigsfællesskabet.

Læs mere om Rigsfællesskabets højskolestipendium

Regler for ophold og visum

Se regler for ophold og visum

Rules about visa and residence permit

Flygtninge på højskole

Flygtninge har mulighed for at komme på højskole, og bliver typisk henvist af deres kommune.

Find højskoleophold

Find et højskoleophold, der passer til dig. Vælg mellem 70 højskoler og over 250 fag.

Søg kurser

Ofte stillede spørgsmål

Har du flere spørgsmål om højskole? Se vores side med typiske spørgsmål og svar. 

Se FAQ