På kurset i havkajak vil du få trænet din teknik og blive bedre til at manøvrere i kajakken, uanset om du er begynder eller øvet.
Herudover skal vi i havkajak nyde og ikke mindst reflektere over den unikke natur, som vi færdes i - på og omkring Højskolen Snoghøj.
Vores undervisere er erfarne i havkajk og udfordrer dig på dit niveau. Mod slutningen af kurset har du mulighed for at erhverve kajakbevis IPP 1 eller IPP 1 + 2. (Så er man "Fritsejlet" og kan begynde i klub efterfølgende)
Og på Højskolen Snoghøj skal du selvfølgelig også nyde at være på højskole med sang, samling, samtale, lækker mad, et glas vin og måske en badetur fra vores egen badebro med efterfølgende sauna.
www.snoghoj.dk