På Den Internationale Højskole har vi fokus på internationale og globale studier. Vi brænder især for NGO-arbejde, udviklingsprojekter, globalisering, menneskerettigheder, bæredygtighed, kultur og politik. Fag indenfor antropologi, samfund, politik og kultur fylder også en stor del af vores ugeskema, men vi vægter også sport, musik og kreative fag højt. Alt på skolen foregår på engelsk, så du vil uden tvivl blive rigtig god til engelsk… og spansk… og japansk, hvis du vil.
Du kan frit vælge imellem alle fag – lige fra Afrikansk dans til Foto og Debate Class. Se en oversigt over vores fag her. Vi har faste 'Cultural Evenings' på højskolen. Alle elever bliver delt op i grupper ud fra deres verdensdele og planlægger derefter en festaften, hvor de tager dig med på en rejse til deres hjemlande. Læs mere om 'Cultural Evenings' her.
Et ophold på Den Internationale Højskole lærer dig verden at kende - og lærer dig at begå dig i den. Du får en hel unik viden om andre kulturer, der ikke kan læres på skolebænken eller opleves som turist. Derudover får du venner fra hele verden, som du kan besøge efter dit ophold på højskolen, hvis du vil opleve verden indefra.